skadesvurdering

det er så småt ved at dæmre for mig, hvad det egentlig er jeg har indladt mig på, ved at skrive under på den famøse stiplede linie (som overhovedet ikke er stiplet, men fuldt optrukken, humbug!!) ... udover en gæld, der på ingen måde er til at komme udenom...

jeg skal flytte... og der er ingen tvivl i mit sind, om at jeg bliver yderst tilfreds derude i mine nye omgivelser, men når det er sagt, er der temmelig mange ting, som jeg desværre kommer til at skulle efterlade i midtbyen, og dermed skal til at leve med at skulle undvære.

jeg kommer frem for alt til alt savne mine naboer. jeg har boet her i 7 år, og jeg har verdens bedste naboer i fire etager. vi render ind og ud hos hinanden, passer hinandens børn, drikker hinandens vin, og der er ikke en af mine større kriser i nyere tid, der ikke er blevet luftet over vodka hos den kvindelige polske cellist på 2. sal...
jeg kommer også til at savne alle de mennesker jeg ikke kender, men som er blevet en del af min hverdag, til trods for, at vi aldrig har mælet to ord til hinanden. parret på den anden side af gården, som mener, at køkkenvinduet er det ideélle sted for blowjobs (oscars uddelt ved flere lejligheder :-), fuglemanden, der har henved 40 duer boende på toppen af sit tag, og køber en død ko engang om måneden hos den nærliggende halalslagter, og smider den i sin forhave til duernes store fornøjelse... (og de nærmeste naboers store harme!!) alle de mennesker, hvis ansigter jeg vil kunne genkende hvorsomhelst, til trods for at jeg ikke kender dem, men som alligevel skaber en form for genkendelsens tryghed i hverdagen...

jeg kommer til at savne havnen, med al dens liv og lugt og leben. og det, at kunne stikke ned i latinerkvarteret til en hurtig latte med 5 minutters varsel. jeg kommer til at savne, at veninderne stikker hovedet indenfor "fordi de lige var i nærheden", og jeg kommer til at savne 7-eleven, fordi colahunger altså ikke kun opstår mellem 7 og 22, og man sagtens kan komme i tanke om at det eneste, der kan redde den synkende skude er ben&jerry's, og gerne for 5 minutter siden. jeg kommer til at savne, at forbipasserende kigger ind og vinker, når de går forbi mit køkkenvindue, som ligger lige ud til gårdens mest befærdede trafikåre...
ikke mindst kommer jeg til at savne, at enhver tøjkrise kan afværges på under ti minutter, i det magasin kun ligger 7 minutters gang herfra, og kan udbyde alt ligefra uhullede nylonstrømper, til en mascara, der ikke klumper.

alt dette, og meget mere, kommer til at mangle i min dagligdag, men der kommer nok noget andet... lige nu kan jeg bare ikke se, at noget kan måle sig med det jeg har...