fredag den 8. juni 2007

skyd det dér murphy

hvor heldig kan man være... lige som de sidste hvirvelvinde så småt er ved at lægge sig, er den næste storm ved at trække op. min næse har lige givet mig en klar advarsel. et fint lille månekrater er poppet op på den ene side af min ellers så jomfruelige næseryg. foruroligende nok gav det mig ikke den forventelige åbenbaring i nat, da jeg hvæsede ud mellem tænderne at kæresten skulle klappe i og kravle af mig, da han sneg sig ned under dynerne, en anelse senere end jeg, og lagde an til at ligge i ske... men min næse stoler jeg 100 % på, den tager aldrig fejl ;-)

jow jow... Påfører Megen Surhed er lige på trapperne... mon mand og børn snart kan holde til mere??


heldigvis er denne storm født med indbygget og kendt tidsbegrænsning, og hvis jeg har opbrugt den sidste rest af plusser på kontoen, har de jo altid sommerhuset...

2 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Selvfølgelig kan de holde til mere. De elsker dig jo ubetinget.

(Men skal vi ikke snart have indfanget og pryglet den person, der opfandt det det Påfører Megen Surhed?)

Christina sagde ...

jeg er SÅ på... du siger bare hvor og hvornår!!!

(har et billede af anne og undetegnede som vred folkehord, på vej op mod frankensteins slot iført fakler og haveredskaber på nethinden lige nu, det er desværre en anelse komisk sammenlignet med originalen...)