det klør2

ja, så kan man jo forsøge at vænne sig til tanken om at man har lus.
og kan man så alligevel det? for er lus ikke underforstået i flertal. altså som i, jeg har (flere) lus..., ikke som i, jeg har (en) lus...

hvorfor er det at mine unger havde temmelig mange af de små kryb, og jeg må tage til takke med en enkelt? er det nu jeg skal føle mig vraget til fordel for en yngre model? og så vendt på hovedet og den rigtige vej... er fløjtende taknemmelig for at der kun var éen og at den derfor ingen havde at lege forår (eller yngre model) med!!

måske lusen også bare trængte til at være alene...