torsdag den 1. marts 2007

og vi stiller om til århus

det er lidt lissom juleaften for en bognørd som mig. det er DET STORE BOGUDSALG, og det er ikke bare i dag, som er dejlig. også dagene op til i dag, hvor man (her skal læses "jeg") indhenter kataloger (og glædes over de boghandlere som rent faktisk sender katalogerne ud...) de hyggelige aftener hvor man (igen "jeg") sidder fordybet i selvsamme kataloger og sammenligner tilbud, sætter krydser ved potentielle must-haves og planlægger hvilken rute der bedst forbinder Gad med Kristian F. Møller og videre til Bog og Idé...

og nu er indkøbene i hus, og det mest presserende spørgsmål er hvilken en jeg skal læse først...

manner hvor jeg elsker bogudsalg!!!

3 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Orv, bare det var mig!
Hvad har du købt?

Christina sagde ...

gode sager... sv. åge madsen "levemåder", anna gevalda "bare sammen", "belle du jour -en callgirls intime bekendelser" (som er en blog skrevet af en luksusprostitueret fra london, super hypet, har bl.a fået the guardians weblog pris for bedst formulerede blog) og en skønlitterær roman spundet over irans historie i nyere tid skrevet af kader abdolah, kileskrift hedder den, virker meget meget fin... + en helt masse andet som jeg nægter at indrømme at jeg har købt før jeg ved om det er noget (og børnebøger til rotterne)

Anne O'Manne sagde ...

Savle! Sikke en god fangst.