onsdag den 7. marts 2007

om parforhold og prissætning

man står over for en stor beslutning, når man skal skal tage stilling til hvem, der skal (og i højeste grad ikke skal!) indvies i bloggerierne.

ville jeg til eksempel have indviet kæresten i mine udgydelser, hvis jeg havde anet at det kunne medføre så vidtrækkende konsekvenser, som det rent faktisk har vist sig at være tilfældet?

jeg mener, på et hvert andet tidspunkt ville min pludselige og meget spontane indskydelse i går, om at lukke (endnu) et par solbriller ind i samlingen af absolut uundværlige accessories, have medført en fantasifuld redigering i prissætningen. (for hvor er det lige man finder et par spritnye ray-bans til 400 kr??).
har længe levet i en verden hvor inflationen ikke rigtig er slået igennem som fænomen ... og nu er jeg pludselig nødt til at være ærlig. er nemlig ret sikker på at de fleste, kæresten dog undtaget, har en vis viden om den reélle markedsværdi af diverse produkter, og at jeg dermed er i overhængende risiko for at blive korrigeret i mine vildfarelser, hvis jeg prøver at omgåes sandheden

kæresten påstår selv at han ved at jeg pynter på priserne, ja, at han ligefrem forventer at jeg gør det... men ved han også hvor meget?

skal jeg virkelig til at leve et liv, hvor jeg skal være ærlig omkring hvad ting i virkeligheden koster... eller skal jeg bare starte en ny (og hemmelig) indkøbsblog?

kunne selvfølgelig bare helt undlade pris herinde... ville nok være det nemmeste, på sigt ;-)

3 kommentarer:

Miss Blue Eyes sagde ...

Hmm... absolut vigtige ting at have med i overvejelserne, inden man lufter sin blog for kæresten. Nu har Lækkerkæresten og jeg ikke fælles-noget som helst, så det ville ikke være ved prissætningen jeg skulle pase på. Det ville derimod være flirten osv... Ved ikke om han ville have problemer med det, men i hvert fald selv censurere lidt.

Så hvad ender det med? Skal han se den? Bloggen altså...

Christina sagde ...

er allerede sket, det er lissom det som er hele miseren. men ville nok have overvejet det en gang til eller to, specielt set i lyset af dit andet hårdtslående argument!!!

tror på (og beder lidt til) at mit parforhold overlever ytringsfriheden ;-)

Christina sagde ...

må udlede at lækkerkæresten slet ikke kender til din blog? føles det ikke lidt underligt, eller er det først når man når det punkt, hvor man er ved at gro sammen at det føles forkert at have hem'ligheder??