onsdag den 9. maj 2007

sikke en nat

det kan ind i mellem være ret hyggeligt at være hjemme med syge børn. og når det så er sagt må det nødvendigvis også siges, at det også kan være knap så hyggeligt. i dag hører desværre ind under sidste kategori.



(som oftest er hyggefaktoren direkte relateret til sygdommens art, og når den hører hjemme i den kategori der i folkemunde kaldes maveonde, regner jeg ikke med at det burde være nødvendigt at uddybe yderligere)

9 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Æv! Er de begge syge?

God bedring med dem/hende!

(Overskriften gav mig ellers forventninger om en hel anden slags indlæg :-p )

Christina sagde ...

tak anne :-)

tænkte bare at "bræk i lange baner" ikke helt på samme måde gav kunder i butikken... eller måske tager jeg helt fejl... eller hvad??

det er den lille og hun er virkelig ynkelig :-(

Anne O'Manne sagde ...

Åh, stakkels lille pus :-(

Haha... nej ok, din overskrift er faktisk ganske fornuftig, når man tænker lidt over det.

Christina sagde ...

det er jo det jeg siger ;-)

idddrk.... jag synes overhovedet ikke at det her er særlig sjovt. men nu er jeg da til gengæld helt bevidst omkring, at der ikke er noget af vores sengetøj, der ikke er nyvasket...

Sebastian sagde ...

God bedring med dem begge. Skarlagensfeber er da ikke særligt udbredt vel?

Christina sagde ...

sebastian : heldigvis er der stadig kun et sygt barn ...endnu... !! (og hun er i klar bedring!)


jeg ved faktisk ikke, om det ikke er udbredt. det er en streptokok infektion, som hos voksne ville udløse en regulær halsbetændelse. de små pus, derimod, kan få en allergisk reaktion på bakterien, og får dermed et allergisk respons i form af den rødmen, der så giver anledning til navnet. de kan heldigvis kun få den allergiske reaktion éen gang, hvorimod halsbetændelsen (desværre)kan erhverves gentagne gange.

den er så vidt jeg ved temmelig smitsom, så helt sjælden kan den ikke være...

Christina sagde ...

og tak!!

Sebastian sagde ...

Ah, ja så kan man jo ikke se, om man får det, hvis man først har været ude for den een gang.
Halsbetændelsen siger jo ikke til, hvad den er for en.

Christina sagde ...

det kunne man måske lære den, det ville da ikke være at bede om for meget... ren høflighed faktisk ;-)